Skip to content Skip to footer

Bands 2024

Dansksproget poprock
100%
Måske Danmarks bedste liveband
100%
Energiudladning
100%

Z

ar Paulo har haft en travl sommer på de danske festivaler, men før det gik løs, indledte de sæsonen med en koncert på årets SPOT festival i Aarhus, der udløste seks ud af seks stjerner fra både GAFFA og Soundvenue. Koncerten blev af GAFFA blandt andet omtalt som en ”folkefest på syre”, med ekstatisk stemning fra start til slut (GAFFA, 6/6 stjerner). Soundvenue kaldte koncerten for ”deres karrieres bedste”, og desuden den bedste som anmelderen nogensinde havde set på SPOT. (Soundvenue, 6/6 stjerner).
Resten af sommeren bød på festivaler som Northside, Smukfest og Roskilde Festival, hvor flere anmeldere smed bandet i puljen som Danmarks nye bedste liveband.
”Folk sad på skuldrende af hinanden i bar overkrop og svingede t-shirten, som var det verdensstjerner, der stod på scenen. Selv de bagerste rækker hoppede og sang med” (Soundvenue, Roskilde Festival, 5/6 stjerner).

Zar Paulo er kendt for at turde lege med modsætningsfyldte elementer. Det har vi blandt andet oplevet på sangen ’Klap For Fædrelandet’, hvor vi aldrig rigtigt er klar over om bandet hylder eller kritiser danskhed. Den netop udgivne musikvideo til titelsangen på bandets anmelderroste debutalbum ’Elendig Software’ er ligeledes fuld af kontrast. I videoen er vi med til bandets koncert på Roskilde Festival 23’, men oplever koncerten fra to forskellige perspektiver. En video hvor man både bliver ramt af eufori og glæde, men også af melankoli og ubehag. Bandet har tidligere fortalt, at albumtitlen elendig software også kan forstås ud fra et menneskeligt perspektiv – at de har skrevet ud fra en følelse af at føle sig fejlprogrammeret i en verden af etablerede sociale koder. En fornemmelse man kan genkende, når man ser musikvideoen til titelsangen.

Zar Paulo består af Emil Vammen (vokal), Johan Horsmans (guitar), Tobias Schou (trommer), Martin Kleberg (keyboard) og Anton Breinbjerg (bas). De har kendt hinanden siden efterskolen, hvor de fandt fællesskab i at skille sig ud. Med deres debutalbum ’Elendig Software’ har de fået os til at synge med på hits som ”Tæt På Paradis”, ”Ik’ gå så langt” og ”Klap For Fædrelandet”.

Biography

Rock i Frederikshavn lørdag den 8. juni 2024. Velkommen til årets fedeste fest på Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn. Vi ses!